35 % af de 15-18-årige synes, at det er svært at finde en hverdagsfrokost, der både er sund, mættende – og som de har lyst til at spise med vennerne*.
Forestil dig, at du er 16 år. Du er sulten og har lyst til noget sundt. Valget står mellem et bake-off pølsehorn til 5 kr. eller en salat til 30 kr. Vælger du med pengepungen eller med det, du godt ved, er bedst for dig? Hvor meget betyder det, at du kan spise et pølsehorn på farten – frem for at skulle sætte dig og koncentrere dig om en salat?
For rigtig mange 15-18-årige bliver frokosten et regnestykke og en barriere – både økonomisk, men også ift. den sociale kapital, der følger med madvalget. Økonomisk bruger de 15-18-årige 35 kr. gennemsnitligt på en skoledag, når de køber mad/drikke*.
"De unge ved godt, hvad de skal spise – mange kender også godt kostrådene. Men vi ved også, at der ofte er et ’gap’ mellem intention og handling. Én ting er, hvad man gerne vil på lang sigt – noget andet er det valg, man træffer, når man står der og er småsulten og tidspresset. Hvis klassekammeraten har kage med, og pølsehornet er på tilbud, kan det være svært ikke at vælge dét. Mange af de her valg sker hurtigt og intuitivt – og derfor får omgivelserne enorm betydning,” siger Annemarie Olsen, professor i forbrugeradfærd.
*Kvantitative undersøgelser
**Kvalitativ undersøgelse
