KERNETAL
Schulstad logo.Schulstad logo, lille.
Kernetal 2025

Det siger teenagerne selv**

Citat, dreng, 16 år, I nogle klasser bliver folk drillet med, at de har rugbrød med og ikke køber mad. Så folk føler nok, at det er flovt, når andre har pizza med og de fx har rugbrød med.
Citat, pige, 15 år, Det handler om, hvem man er sammen med. Det er selskabet, jeg går op i – så kan man spise hvad som helst egentlig.
Citat, pige, 15 år, I skolen er det heller ikke det fedeste {at spise}, fordi man er bange for, at folk kommenterer på ens mad.
Citat, dreng, 17 år, Madpakke minder en om, at man ikke er helt voksen. Man er ikke cool. Det er ikke det samme som at gå rundt med dagens ret, når man går med en ostemad. Madpakker er bare lidt kikset.
Citat, pige, 17 år, Mange har madpakke med i de mindre klasser. Men få har madpakke med i dag. Jeg synes, det er lidt klamt – det der med, at det ikke er nylavet. Jeg synes også, madpakker lugter lidt.
Citat, dreng, 16 år, Når man går med maden, er det også lidt nemmere at skjule på en måde. Der er ikke så meget fokus på, hvad man spiser.

Mad er mere end mad –
og spisesituationen kan gøre ondt

På forrige side ser vi noget, vi sjældent får lov at se: Et ærligt og upoleret billede af de unges mad. Pølsehorn, nudler, bake-off, müslibarer – og indimellem dukker en skive rugbrød op. Vi spurgte de 20 14-17-årige bag billederne, hvad de tænkte om maden i skoletiden – altså væk fra hjemmet. Her blev det tydeligt, at deres madvalg i skolen er dybt præget af, hvad andre tænker, siger og gør.

  • Maden, man spiser i skolen – og med venner – handler i høj grad om identitet**
  • Frokostsituationen kan føles sårbar**
  • Man kan blive drillet for at have madpakke med i skolen i stedet for at købe noget**
  • Man frygter kommentarer om sin mad**

Ifølge Schulstad Kernedata siger 17 % af de 15-18-årige, at det er vigtigt, at deres mad ikke vækker opmærksomhed i skolen*. For de fleste (60 %) er det vigtigst, at maden mætter* – men det er sjældent nærende mæthed, vi ser på de unges madbilleder**. Søde drikke som sodavand, shakes og energidrikke fylder også rigtig meget af de unges billeder.

”Mad fungerer også som en social markør, og mange unge vil gerne ”passe ind”. Det er heller ikke alle, der kan have de samme ting med – blåbær er fx dyrere end gulerødder. Og fordi mad også afspejler både kultur og identitet, er der mere på spil end bare det, man spiser. Hvis klassekammeraterne synes, at din madpakke skiller sig ud – fordi den lugter, eller nogen synes, det ikke er acceptabelt at spise – så bliver man udstillet – og det er sårbart,” siger Annemarie Olsen, professor i forbrugeradfærd.

Fødevareaktører som os har et ansvar for at skabe sunde, mættende og socialt acceptable madløsninger, som de unge har lyst til at tage med og vise frem.

*Kvantitative undersøgelser
**Kvalitativ undersøgelse