Morgenmad, frokost og aftensmad – de tre måltider, som vi traditionelt set har kendt som kostdøgnet. Men sådan fungerer det ikke længere for de unge. Kostdøgnet er i opbrud, og måltiderne indtages på mange forskellige tidspunkter i løbet af dagen. Det er ikke en nyhed, men det er tydeligt blandt de unge, og det er en virkelighed, som vi skal favne.
Schulstad Kernedata viser, at aftensmaden er det eneste måltid, som stort set alle 15-18-årige spiser*. Kigger vi på kostdøgnet udover aftensmaden, spiser halvdelen af de 15-18-årige deres største måltid på et andet tidspunkt end frokost, og hver tredje springer morgenmaden over*.
15-18-årige har ikke spist et rigtigt måltid før kl. 13.00 på en normal hverdag
(beregnet på baggrund af Schulstad Kernedata*)
Det er bemærkelsesværdigt, at i grundskolen spiser næsten halvdelen af de unge først frokost hjemme om eftermiddagen efter skolen. Det er sent – især når mange ikke spiser morgenmad. Vi spurgte de unge, hvorfor så mange spiser så lidt i skoletiden – og et par af svarene ser du her på siden.
Tallene kan vække bekymring. Forskning viser, at børn og unge trives bedst og lærer bedre, når de får nok – og det rigtige – at spise (Fødevarestyrelsen).
Ifølge kernedataene tyder det ikke på, at de unge er utilfredse med maden til frokost. Mere end halvdelen af de 15-18-årige er tilfredse med det, de spiser i skolen*. Kun 27 % af de unge synes dog, det er vigtigt, at det er sundt*.
Unge snacker mere. Er det et problem?
I medierne lyder det ofte som et problem. Vi mener, at fødevarebranchen, detailhandlen, madprofessionelle og forældre bedst hjælper de unge ved at favne og tilpasse sig denne stigende snacking-tendens. Det er ikke en nem opgave, men en nødvendig opgave. Forestil dig, hvilken sundhedsgave det ville være, hvis unge snackede noget, som var sundt og nærende hele dagen.
Måltiderne udviskes i de unges kostdøgn og erstattes af snacking i løbet af hele dagen
*Kvantitative undersøgelser
**Kvalitativ undersøgelse
