Det er nemt at sige, at man skal spise sundt – og heldigvis ved de fleste godt, at det er vigtigt. Men hvordan får vi budskabet helt ind hos de unge, så de også handler på den viden?
Lad os starte med at se, hvor godt vi voksne egentlig forstår de unge, når det kommer til mad. Hvad betyder noget for dem i en madsituation? Hvilke følelser vækker en frokost i skolen?
Schulstad Kernedata* sammenligner svar fra 15-18-årige med svar fra forældre, der har gættet på, hvad deres barn i samme aldersgruppe ville svare. Der tegner sig et billede af unge, der vægter sund, mættende mad og hygge højere, end deres forældre tror. Også rugbrødet får flere positive ord med på vejen, end forældrene forventer.
Men bag de opmuntrende takter i de unges tanker har forskellen mellem forældre og de unge så betydning for de unges madvaner? Det spurgte vi en ekspert i forbrugeradfærd om:
"Det har helt sikkert indflydelse. Vi ser ofte, at flere forældre tror, deres børn er kræsne – end børnene selv gør. Det tyder på, at man som forælder ikke altid er opmærksom nok ift., hvad de unge faktisk har lyst til og mod på. Mange vil fx gerne lave mad, men hvis mor har spurgt et par gange, og det ikke lige passede ind de dage, så kan det godt give det indtryk, at interessen slet ikke er der generelt," siger Annemarie Olsen, professor i forbrugeradfærd.
*Kvantitative undersøgelser
